08
Feb

Instruktør (er)

Poul Melgaard
Instruktør og ejer af Krav Maga Academy.

"Mit møde med kampsport, selvforsvar og kampkunst startede i 1978, hvor jeg begyndte at træne traditionel Jiu-Juitsu hos Bent Jacobsen, stifter af Budokan.
Da min familie efter nogle år flyttede, måtte jeg stoppe, der var for langt til træning.
Jiu-Jitsu var for mig en rigtig god teknisk base. Klubben Budokan underviste i en ”No Nonsense” tilgang, som jeg har kunnet benytte i arbejdsrelaterede situationer hvor ”Hands on” var uundgåelig.
 
I årene efter har jeg trænet andre systemer bl.a.:
  • Boksning (Forsvaret, Valby Bokseklub og Haslev Bokseskole)
  • Ju-Jutsu (Valby Ju-Jutsu klub)
  • Kickboksing (Zento)
  • Karate (Genseiryu)
  • Judo (Dansk Judo Union Korsør)
  • Wing Tsun (kort tid)
  • Og er desuden selvforsvarsinstruktør fra Forsvaret.
I mit voksenliv har jeg været kontraktansat i hærens militærpoliti og herigennem bl.a. fået uddannelse i personbeskyttelse.

Jeg har deltaget på kurser hos flere danske specialenheder og derigennem fået en nærmere forståelse for deres arbejdsgange og taktiske udfordringer.
To gange har jeg gennemført optagelse og uddannelsen til S.W.A.T. (Special Weapons and Tactics) i USA. 
Første gang hos Miami Politi og siden hos Miami Beach Politi, som en del af uddannelsen er naturligvis nærkamptræning.

I den lidt mere bløde afdeling kan nævnes at jeg er NLP practitioner (personlig kommunikation) og certificeret Erhvervs Coach. 

Jeg er gift og har 3 børn. Når jeg ikke underviser andre i selvforsvar, springer jeg faldskærm.